VILKÅR OG BETINGELSER FOR Letz Sushis KUNDEKLUB
Vi ønsker at belønne vores loyale kunder. Derfor tilbyder vi, at du kan blive medlem af Letz Sushis Kundeklub (“Kundeklubben“) og på den måde opnå særlige fordele og rabatter.
1. KUNDEKLUBBEN
- Medlemmer af Kundeklubben er underlagt disse vilkår og betingelser for Kundeklubben (“Betingelserne“). Betingelserne er gyldige fra 21. marts 2023 og erstatter alle tidligere udgaver af vilkår og betingelser for Kundeklubben. Vi anbefaler, at du læser Betingelserne grundigt igennem, inden du tilmelder dig Kundeklubben.
- Som nærmere beskrevet nedenfor kan du som medlem af Kundeklubben optjene point og bonus, når du køber produkter i vores restauranter eller via vores app.
- Det er Letz Sushi ApS, CVR-nr. 10107423, H.C. Andersens Boulevard 37, 1. tv., 1553 København V (“Letz Sushi“), der udbyder Kundeklubben. Henvendelser vedrørende Kundeklubben kan rettes til info@letzsushi.dk.
2. SÅDAN BLIVER DU MEDLEM AF KUNDEKLUBBEN
- Det koster ikke noget for dig at blive medlem af Kundeklubben. Du bliver medlem af Kundeklubben ved at oprette en medlemsprofil på eller i Letz Sushi appen. Du kan downloade Letz Sushi appen via Google Play eller App Store.
- For at oprette en medlemsprofil skal du have en gyldig e-mailadresse. Vi anmoder dig om at bekræfte din e-mailadresse med et link, der bliver sendt til den e-mailadresse, som du har angivet ved oprettelsen af din medlemsprofil. Hvis linket ikke virker, har du også mulighed for at bekræfte din e-mailadresse med den 4-cifrede kode indeholdt i samme e-mail. Vær opmærksom på, at det er en betingelse for medlemskab af Kundeklubben, at du bekræfter din e-mailadresse.
- Du skal være minimum 18 år for at blive medlem af Kundeklubben.
3. DIT SAMTYKKE SAMT BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
- Dit medlemskab af Kundeklubben er betinget af, at du i forbindelse med oprettelse af din medlemsprofil accepterer Betingelserne.
- Når du tilmelder dig Kundeklubben, giver du os samtidig samtykke til, at vi kan kontakte dig via e-mail, sms og pushbeskeder med gode tilbud, information, nyheder, særlige medlemsfordele, konkurrencer, kampagner og events vedrørende vores produktsortiment, din favoritrestaurant, point, bonus, samt status og udløb herpå, personlige fordele og Kundeklubben.
- I forbindelse med dit medlemskab af Kundeklubben behandles dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik [link], og det/de samtykke(r) som du måtte have givet i forbindelse med din tilmelding til Kundeklubben.
- På din medlemsprofil kan du rette dine personlige oplysninger og tilpasse din profil, herunder også hvilken slags kommunikation, som du ønsker at modtage fra os. Du kan således til enhver tid trække dit samtykke til at vi må kontakte dig tilbage ved at logge ind på din medlemsprofil og ændre dit samtykke, ligesom du altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage via linket i den sms eller e-mailen, som du har modtaget fra os. Du kan slå pushbeskeder fra under indstillinger på din telefon. Vær opmærksom på, at vi ikke kan orientere dig om særlige fordele og point/bonus, der er optjent/ved at udløbe, hvis du trækker dit samtykke til at vi må kontakte dig tilbage. Du vil i så fald kun modtage servicebeskeder, som f.eks. ordrebekræftelser.
4. SOM MEDLEM OPNÅR DU SÆRLIGE FORDELE OG RABATTER
4.1 Sådan optjener du point, bonus og andre fordele
- Hver gang du køber sushi og andre produkter af os, har du mulighed for at optjene både point og bonus, der kan bruges til at opnå rabatter og fordele (som beskrevet nedenfor).
- For at du kan optjene point, bonus og andre fordele skal du tilføje et betalingskort til din medlemsprofil. Du kan tilføje alle de betalingskort, du ønsker. Du kan til enhver tid udskifte betalingskortet med et nyt betalingskort eller tilføje flere betalingskort til din medlemsprofil.
- For at optjene point, bonus og andre fordele i forbindelse med dit køb, skal du endvidere sikre, at ét af følgende er opfyldt:
- Du er logget ind med din medlemsprofil (ved bestilling via vores app eller hjemmeside).
- Du betaler med et betalingskort, som du har tilføjet til din medlemsprofil (ved bestilling via vores hjemmeside uden login og betaling i vores restauranter).
- Du har scannet din medlems-QR-kode ved hjælp af scanneren, som du finder på disken i vores restauranter, inden du betaler kontant eller med et betalingskort, som du ikke har tilføjet til din medlemsprofil, eller via betalingskort gennem Apple Pay uanset om dette er tilføjet din medlemsprofil eller ej (ved betaling i vores restauranter).
- Når du betaler med et betalingskort, som du har tilføjet til din medlemsprofil, behøver du altså ikke være logget ind på din medlemsprofil eller scanne en QR-kode i restauranten for at optjene point, bonus og andre fordele. Ligesom du ikke behøver at betale med et betalingskort, som du har tilføjet til din medlemsprofil, hvis du allerede er logget ind på din medlemsprofil. Vær opmærksom på at betaling med et betalingskort gennem Apple Pay ikke registreres automatisk og at enten login eller scan af QR-kode i restauranten derfor er nødvendig de situationer.
- Point, bonus og andre fordele tildeles den bruger, der har tilmeldt det givne betalingskort. Det gælder dog ikke for ordrer, hvor du er logget ind eller har scannet QR-koden i en af vores restauranter, idet pointene, bonussen og eventuelt øvrige fordele i så fald vil tilfalde dig, uanset hvilket betalingskortet der er anvendt. Point, bonus og andre fordele tildeles brugeren, der er logget ind / har scannet QR-koden på medlemsprofilen. Betales der med et kort, som er tilknyttet en anden medlemsprofil, er det således brugeren, der er logget ind / har scannet QR-koden, der modtager point.
- Dine point, bonus og øvrige fordele i medfør af dit medlemskab af Kundeklubben opnås efter din ordre er leveret. Optjente point, bonus og/eller andre fordele er personlige og kan ikke overføres til andre medlemmer eller udbetales kontant.
4.2 Du opnår fordele med dine optjente point
- Når du som medlem af Kundeklubben køber for 1 kr. hos os, optjener du 1 point, dvs. 1 kr. = 1 point. Du kan opnå forskellige niveauer med dine point, jf. pkt. 2.2 nedenfor. For hvert niveau du opnår, vil du modtage en ny fordel, som kan benyttes én gang.
- Du kan opnå følgende niveauer og fordele ved at optjene point:
Niveau | Point | Fordel |
Basis | 0-500 | 15% rabat i velkomstgave (1 gang) |
Bronze | 500-3.000 | 1 gratis yuzu-limonade |
Sølv | 3.000 – 7.000 | 10% på dit næste køb |
Guld | 7.000 – 20.000 | 1 gratis Signature rulle |
Platin | >20.000 | Gratis menu til én person |
- Har du opnået en eller flere af ovenstående fordele, kan du se den/dem under særlige fordele på hjem-skærmen i appen. Du kan som udgangspunkt indløse hver fordel én gang. Indløsning kan ske ved bestilling af vores produkter i appen, eller fysisk i restauranten.
4.3 Du kan omsætte din optjente bonus til rabat
- Ved hvert køb optjener du – ud over dine point – en bonus svarende til 5 % af dit køb, dvs. hvis du køber for 100 kr., optjener du 5 kr. i bonus. Alt optjent bonus registreres på din medlemsprofil, og kan omsættes til en rabat, som kan anvendes (fratrækkes), når du køber sushi og andre produkter i vores restauranter, på vores hjemmeside eller via vores app.
4.4 Du kan opnå fordele ved vores stempelkort-løsning
- I tillæg til at optjene point og bonus kan du også opnå personlige fordele ved at bestille produkter, der er omfattet af vores stempelkort-løsning. Alle frokostmenuer og børnemenuer er omfattet af vores stempelkort-løsning.
- Ved køb af frokostmenuer og børnemenuer modtager du ét stempel pr. købt menu. Når du har modtaget 9 stempler i samme kategori, har du mulighed for at få ét valgfrit produkt indenfor samme kategori gratis.
4.5 Udløb af optjente point og bonus
- Dine optjente point og bonus udløber løbende 12 måneder efter, at de er optjent, hvis de ikke er brugt inden da. Dine opnåede fordele via optjente point udløber dog ikke, og kan altid findes under særlige fordele på hjem-skærmen i appen. Vi vil holde dig orienteret om point og bonus, der er ved at udløbe, hvis du har givet samtykke til kommunikation via e-mail, jf. ovenfor. Øvrige fordele, eks. stempelkort, som du har opnået, udløber ikke.
- Hvis du sletter din medlemsprofil, udløber dine optjente point, bonus og opnåede fordele øjeblikkeligt, hvis de ikke er brugt inden da.
5. VIND PRÆMIER VED AT SPILLE I VORES APP
- Som medlem af vores Kundeklub har du mulighed for at spille spil (quiz og skrabelod) i vores app. Hver gang du spiller i appen, og svarer rigtigt på quizzen, deltager du i lodtrækningen om de i appen oplyste præmier. Hvis du skraber tre ens på skrabeloddet, er du garanteret en præmie.
- Præmiens værdi varierer fra konkurrence til konkurrence i spændet op til 200 kr.
- Der vil løbende blive trukket vindere, afhængig af, hvor mange der spiller.
- Vinderen får direkte besked i appen, og modtager sin præmie under Særlige fordele i appen. Vinderen kan indløse gevinsten, til enhver tid.
- Præmier, der er mulighed for at vinde via vores app, har en værdi på under 200 kr. og er således ikke skattepligtige.
6. DU KAN ALTID SLETTE DIN MEDLEMSPROFIL
- Du kan til enhver tid slette din medlemsprofil og dermed opsige dit medlemskab af Kundeklubben øjeblikkeligt.
- Du sletter din medlemsprofil ved at logge ind via vores app eller hjemmeside og gå ind på din medlemsprofil. Nederst under dine oplysninger kan du vælge “Slet min konto”.
- Ved sletning af din medlemsprofil bortfalder alle dine point, bonus og andre opnåede fordele øjeblikkeligt, og disse kan ikke genskabes. Vi anbefaler derfor, at du bruger dine point, bonus og fordele, inden du sletter din medlemsprofil.
- Når du sletter din medlemsprofil opbevarer vi oplysninger om dig i overensstemmelse med vores privatlivspolitik [link].
7. ÆNDRING AF VILKÅR
- Vi forbeholder os retten til at ændre på disse Betingelser, herunder at lukke Kundeklubben helt eller delvist. En ændring af Betingelserne kan omfatte (men er ikke begrænset til) udfasning af fordele eller introduktion af nye fordele, ændrede vilkår for optjening, indløsning eller udløb af point, bonus og andre personlige fordele, hvilket kan have betydning for allerede optjente point, bonus og fordele. Vi kan tillige løbende foretage ændringer i vores behandling af vores privatlivspolitik.
- Du vil få besked om væsentlige ændringer i Betingelserne med 1 måneds varsel via den e-mailadresse, som du har tilknyttet til din medlemsprofil. Hvis du ikke kan acceptere de varslede ændringer, har du mulighed for at slette din medlemsprofil og dermed melde dig ud af Kundeklubben, inden ændringerne træder i kraft.
- Hvis vi foretager uvæsentlige ændringer af Betingelserne, vil disse træde i kraft uden forudgående varsel.