GRAVIDITET & ALLERGI

GRAVIDITET & ALLERGI

FISK ER SUNDT – OGSÅ for dig, der er gravid

Mange gravide er i tvivl om, hvorvidt de må spise sushi under graviditeten og vi forstår godt, at de mange forskellige holdninger kan skabe endnu mere forvirring. Men fisk er sundt for dig og dit barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler faktisk, at du som gravid og ammende spiser 350 gram fisk om ugen og ca. 200 gram må gerne være fed fisk som f.eks. laks. Derfor bør man bestemt ikke gå uden om fisk og sushi, da det kan være med til at give næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyrer til både dig og dit barn. Især omega-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os alle og skal helst være til stede i vores kost.

De fisk man dog skal være særligt opmærksom på som gravid og ammende er store rovfisk, da de som sidste led i fødekæden kan have et højt indhold af kviksølv. Rovfisk er bl.a. helleflynder, gedder og tun. Du kan læse mere om Fødevarestyrelsens anbefalinger her.

Fødevarestyrelsen pålægger desuden alle., at fisk skal fryses ned til -20 grader C i mindst 24 timer for at komme eventuelle parasitter til livs inden fisken bliver tilberedt og serveret. Det betyder, at du ikke skal være nervøs for at spise sushi, selvom du er gravid eller ammer.

Har du flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@letzsushi.dk eller spørge i en af vores restauranter.

BRUG FOR AT KENDE ALLERGENERNE I MADEN?

Hvis du er allergiker er der flere ting, du skal være opmærksom på, når du bestiller sushi. Vi har samlet et overblik over de forskellige ingredienser og hvor du kan finde dem i vores mad. På den måde kan du nemt navigere udenom – uden at skulle undvære din sushi. Læs mere nedenunder her eller se en hurtig oversigt her. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os eller spørge direkte i restauranten.

Glutenallergi og cøliaki

Du bør undgå:
Soyanødder, chokoladefisk, wasabiærter, tempurarejer, wakame (tangsalat), tobiko-wasabi-green (grøn rogn), omelet, soya, inari, unagi, surimi (california), kødboller, brownie, macaroons.

Allergi overfor æg

Du bør undgå: Omelet, tempurarejer, spicy mayo, aioli-dip, mayonnaise, japansk mayo/QP mayo, california roll, tunmousse, alle tatar, chicken mix, goma, kødboller, brownie, macaroons.

Laktoseintolerance

Du bør undgå: Sort sesam, tamago/omelet, cream cheese, brownie, macaroons.

Allergi overfor soya

Du bør undgå: Edamamebønner, miso-pasta, goma, japansk mayo/QP mayo, unagi-sauce, kimchee, soyanødder, wasabiærter, tamago/japansk omelet, hvidfisk, wakame/tangsalat, tobiko-wasabi-green (grøn rogn), tofu, inari.

Allergi overfor nødder

Du bør undgå: Wasabiærter, soyanødder, macaroons, brownie, peanuts, peanutbutter (findes i en inside-out) og Goma dressing

Allergi overfor krebsdyr

Til generel information bruger vi surimi til at mange af vores ruller og de kan indeholde spor af krebsdyr.