Save the sushi

Save the Sushi

Ingen fisk – ingen sushi

Havene verden over er under pres. Overfiskeri, temperaturstigninger og plastikophobning udfordrer havets balance og det betyder, at sushien, som vi kender den i dag, snart kan være fortid
– for ingen fisk, betyder ingen sushi.

Derfor er vi på en mission for at hjælpe verdenshavene
og sikre sushi til alle. Også i fremtiden.

90% af verdens have
er fuldt ud fisket
eller overfisket

Derfor har vi sat os for, at vi vil være Europas mest bæredygtige sushikæde. Vi serverer allerede udelukkende bæredygtig og ansvarlig fisk; fisk, der har haft tid til at vokse, gøre det sjove og sikre næste generation.

Men nu sætter vi også mere dansk fisk på menuen – fisk, der er skånsomt fanget i danske farvande eller ansvarligt opdrættet i danske havbrug. For vil vi give sunde have videre til vores børn, så kræver det, at vi træffer ansvarlige valg og varierer den fisk, vi spiser. Målsætningen er, at vi i 2025 kun har dansk fisk fra skånsomt kystfiskeri på menuen.

1 / 4

Et vognlæs plastik
dumpes i havet
hvert minut

Plastikophobning er en af de største trusler mod havets balance og selv om opmærksomheden omkring udfordringen efterhånden er stor, så vokser mængden af plastik i havet stadig hver eneste dag. Der er behov for at virksomheder, politikere og forbrugere handler nu. At vi tænker kreativt og finder på nye løsninger.

Derfor skifter vi til komposterbar emballage inden sommer – og selv om problemet ikke er størst i Danmark, så er det vores håb at kunne være med til at bane vejen for de rigtige løsninger, både herhjemme og ude i verden.

2 / 4

I 2050 er der mere
plastik i havene
end fisk

Præcis, hvor meget plastik, der er i havene, er svært at sætte tal på. Ifølge beregninger fra World Economic Forum, så betyder den mængde af plastik, der ender i havene i dag, at der ved en lineær fremskrivning vil være mere plastik i havene i 2050, end der er fisk i dag (efter vægt). Men selv om mængden af plastik i havet er svær at sætte tal på, så ved vi, at selv almindelige plastprodukter tager op mod hundredevis af år om at blive opløst. Fx bliver efterladte fiskenet i havet i op til 600 år!

Det gør vi noget ved nu. Sammen med miljøorganisationen Healthy Seas® hiver vi fremover 100 gram fiskenet op af havet for hver eneste vand, vi sælger. På den måde kan vi være med til at give renere have videre til næste generation.

3 / 4

Havskildpadder har
op til 74% plastik i
mavesækken

Plastikophobning påvirker ikke blot vandkvaliteten og den kystnære natur. Plastik i havet ender også som aftensmad for fisk, hvaler og ikke mindst havskildpadder. Faktisk viser undersøgelser, at havskildpadder i de mest plastforurenede havområder kan have op til 74% plastik i mavesækken – mens mange havskildpadder aldrig når så langt som havet, bl.a. fordi de afspores på vejen af menneskeskabte årsager.

Derfor har vi startet et nyt initiativ ved navn ‘Turtle Club’. For hver solgt børnemenu, redder vi en havskildpadde i samarbejde med Sea Sense® i Tanzania. Sea Sense passer på havskildpaddernes reder og hjælper nyudklækkede unger godt på vej.

4 / 4

Hvad kan du gøre?

1. Prøv noget nyt

Det er både sundt for dig og for fiskene at variere de fisk, du spiser. Prøv fx at vælge noget andet end laks og tun næste gang, du bestiller sushi. Vi kan anbefale vores danske hvidfisk Hiramasa – eller havørred, der minder om laks i tekstur og smag.

2. Vælg bæredygtig fisk

Uanset om du har lyst til sild eller sushi, så er det vigtigt at gå efter certificeret bæredygtig og ansvarlig fisk og skaldyr. Kig efter det blå MSC-mærke eller det grønne ASC-mærke – eller gå efter lokal, skånsomt fanget fisk. Jo kortere vej fra hav til tallerken, jo mindre klimaaftryk.

3. Brug alternativer til plastik

Der findes i dag mange alternativer til plastik. Prøv, hvor det er muligt, at undgå plastik, hvis det ikke er omfattet af en pantordning. Når du ser en plastikpose, der flyver på gaden, så saml den op og smid den ud – gerne til genbrug, så den ikke ender i vandet et sted.

Tak, fordi du vil være med til at redde sushien

Som tak vil vi gerne kvittere med en lille gave.
Brug rabatkoden SAVETHESUSHI, når du bestiller takeaway online via letzsushi.dk og få 10% rabat*


Hjælp os med at dele budskabet

Hvis der virkelig skal laves noget om i verden, er en af de mest magtfulde alliancer den mellem forbruger og virksomhed. Hjælp os derfor med at sprede ordet, så vi sammen kan sætte skub i den forandring, som verdenshavene har brug for.

*Rabatten gælder kun takeaway bestilt via vores webshop ‘http://www.crunchittaw.com/letzsushi/
Rabatkoden gælder til og med d. 14/5 2019. Vi forbeholder os retten til at lave ændringer.