MSC- og ASC-certificeret

Første europæiske sushikæde med 100 % bæredygtig fisk

Vi er enormt stolte over, at vi nu som den første sushikæde i Europa kan garantere, at alle vores fisk & skaldyr er fuldt ud certificerede indenfor bæredygtigt fiskeri og ansvarligt opdræt – gennem henholdsvis MSC- eller ASC-certificeringerne. Med denne nyhed har vi taget et kæmpe skridt i retningen mod at skabe en bæredygtig forandring indenfor vores felt og gøre fiskeri til et vigtigt emne, når det kommer til at bekæmpe overfiskeri og sikre at verdenshavene er rige på liv for fremtidige generationer. Vi ved nemlig godt, at vi som virksomhed har et stort ansvar. Et ansvar, som vi ikke er bange for at tage.

Se efter, om din fisk er ASC- eller MSC-certificeret

Vores tætte samarbejdspartner WWF Verdensnaturfonden anbefaler, at man som forbruger altid ser efter ASC- eller MSC-mærket, når man køber eller bestiller fisk. Det blå MSC-mærke og det grønne ASC-mærke er lige nu de mest troværdige miljømærkninger og din bedste garanti for bæredygtig fisk. Mærkningerne betyder hhv., at hvad enten fiskene og skaldyrene er fanget i naturen eller opdrættet i havbrug, så er det sket under ansvarlige forhold med fokus på fangstmetoder, det marine liv, bæredygtige fiskebestande og miljøet generelt.

Din garanti for certificeret bæredygtighed

Hos os kan du være sikker på kun få at serveret certificeret bæredygtig og ansvarlig fisk og skaldyr. Det er vores måde at sikre, at vi ikke kun laver fantastisk sushi, men også den mest bæredygtige i Europa.

Du kan vide dig sikker på, at de fisk og skaldyr, vi bruger, kan spores hele vejen tilbage til de bæredygtige fiskerier og ansvarlige opdrætsanlæg, de kommer fra, og hvor der tages hensyn til både mennesker og natur.

Hvad betyder MSC-mærket?

MSC-certificeringen bruges til at vurdere, om et fiskeri er veldrevet og bæredygtigt. Certificeringen er frivillig og åben for alle fiskerier, der fanger vildtlevende marine eller ferskvandsorganismer. Det kræver dog, at fiskerierne lever op til tre grundprincipper; bæredygtige fiskebestande, minimering af miljøpåvirkninger og effektiv fiskeriforvaltning. Disse standarder er udviklet i samråd med fiskeindustrien, forskere, miljøforkæmpere, eksperter og interessenter. Fiskerierne vurderes af uafhængige certificeringsorganer for at få deres certificering.

Når vi som virksomhed er MSC-certificeret, betyder det, at du med ro i maven og god smag i munden frit kan vælge fra hele menukortet – vi kan nemlig spore alle vores vildtfangede fisk og skaldyr tilbage til bæredygtige fiskerier. Gennem vores MSC-certificering sikrer vi, at vores forsyningskæde er MSC-certificeret i alle led.

Vil du læse mere om MSC-certificeringen, kan du besøge deres hjemmeside her: www.msc.org

Hvad betyder ASC-mærket?

ASC-certificeringen bruges til at vurdere, om fisk og skaldyr i opdræt opfylder en række standarder indenfor to aspekter; miljø og socialt ansvar. Dette kan blandt andet være at minimere påvirkningen af naturlige omgivelser og at opdrættene opererer på en socialt ansvarlig måde overfor både medarbejdere og naboer.

ASC-certificeringen betyder også som med MSC-certificeringen, at vi som virksomhed skal kunne spore alle vores opdrættede fisk og skaldyr tilbage til de ansvarlige opdræt, som de kommer fra, og at alle led i vores forsyningskæde er certificeret. 

Vil du læse mere om ASC-certificeringen, kan du besøge deres engelske hjemmeside her: www.asc-aqua.org 

Hvis du har spørgsmål til vores MSC- eller ASC-certificering, så tøv ikke med at sende os en mail på info@letzsushi.dk

..

..

Fisk, vi sælger

Certificering

Laks

ASC

Rejer

ASC

Tun

MSC

Surimi

MSC

Masago

MSC

Ikura

ASC

Tilapia

ASC